07. aug. 2023 kl. 12:54
206 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Cbrain løfter forventninger efter højere vækst i første h...

It-selskabet Cbrain opjusterer forventningerne til 2023 efter at have gennemgået de foreløbige tal for første halvår.

- Vi er glade for at annoncere, at de foreløbige resultater for første halvår har overgået forventningerne med højere omsætningsvækst og indtjening, skriver Cbrain i en meddelelse mandag.

Selskabet venter for hele 2023 derfor nu en vækst i omsætningen på 20-25 pct. mod en tidligere forventning på 15-20 pct.

Forventningerne til overskudsgraden målt på resultat før skat er desuden løftet til 20-25 pct. fra 18-22 pct.

- Den højere end ventede vækst er primært drevet af et øget softwaresalg for licenser til F2-brugere, fortæller selskabet.

Software-baseret omsætning har højere margin end omsætning fra konsulentydelser, og den højere vækst i omsætningen har derfor "betydelig påvirkning på indtjeningen", uddybes det.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her