21. aug. 2025 kl. 09:50
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Cbrains vigende internationalt salg bag tilbagegang i før...

Et lavere internationalt salg af software betød tilbagegang på hovedposterne i Cbrains regnskab for første halvår.

Det viser regnskabet, der er offentliggjort torsdag morgen.

Omsætningen fra den internationale forretning var i perioden ramt af et skift i leveringstimingen samt opstarten af et projekt. Det internationale salg faldt med 17 pct. i perioden, mens den samlede omsætning havde en negativ vækst på 5 pct.

- Selv om omsætningen i første halvår var lavere som følge af et fald i salget af "one-time"-softwarelicenser, er vi opmuntret af en god præstation i de tilbagevendende salgsstrømme, siger administrerende direktør Per Tejs Knudsen i regnskabet.

"One-time"-licenser er software, som køberen modsat med abonnementsbaserede løsninger kun betaler én gang for.

- Første halvår demonstrerede en stærk underliggende forretning med abonnentvækst på 24 pct. og en vækst i serviceomsætningen på 15 pct., fortsætter han.

Bedre gik det på hjemmemarkedet, hvor en "stabil indenlandsk markedspræstation" sikrede en vækst på 2 pct.

- Stigningen afspejler en vedvarende efterspørgsel efter konsulentservices, uddannelse og træning, forklarer Cbrain i regnskabet.

Faldet i den samlede omsætning sætter sit præg på resten af regnskabet, der også er ramt af tilbagegang.

På bundlinjen stod 24,1 mio. kr. mod 38,1 mio. kr. i samme periode af 2024.

Cbrain fastholder forventningerne til 2025 om en omsætningsvækst på 10-15 pct. og en indtjeningsmargin, EBIT, på 18-23 pct.

Tabel for Cbrains regnskab for andet halvår af 2025:



#

Mio. kr.          H1 2025 H1 2024 FY 2024

-----------------------------------------

Omsætning           132,3   139,2   267,8

EBIT                 32,8    43,9    88,3

Resultat før skat    31,3    42,9    86,0

Nettoresultat        24,1    31,8    64,8

-----------------------------------------

#

Cbrains forventninger til 2025:

#

                           Ved H1 2025 Ved Q1 ´25 Ved FY ´24

------------------------------------------------------------

Omsætningsvækst (pct)            10-15      10-15      10-15

Indtjeningsmargin før skat       18-23      18-23      18-23

(pct)

------------------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her