11. sep. 2025 kl. 14:38
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Cheføkonom: ECB har sat rentebussen på langtidsparkeringen

Overraskelser var der ingen af fra torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, der fastholder renterne over hele linjen.

Det er helt som forudset blandt økonomer ifølge Bloomberg News, og andet møde på stribe, at indskudsrenten fastholdes på 2 pct. efter otte rentenedsættelser på stribe i perioden juni 2024 til juni 2025.

- Med den uændrede rente understreges budskabet fra ECB-chef Lagarde om, at man med det nuværende renteniveau befinder sig "et godt sted", og at banken er velpositioneret til at afvente mere klare signaler om effekten af Trumps toldsatser på økonomien og inflationen.

- Derfor ser det også ud til, at ECB for indeværende nogenlunde komfortabelt har sat rentebussen i langtidsparkering, vurderer Jes Asmussen, cheføkonom i SJF Bank, i en kommentar.

Han anser det desuden som helt sikkert, at Danmarks Nationalbank også holder indskudsrenten uændret på 1,6 pct. i kølvandet af ECB´s beslutning.

BUSSEN KAN RULLE IGEN

Markedet har i øjeblikket indregnet 60-65 pct. sandsynlighed for, at banken sænker renten med 25 basispoint i løbet af det kommende år, mens markedet er begyndt at se mulighed for højere renter på den lidt længere bane.

- Det er dog også klart, at Lagarde og co. vil være parate til at trille bussen ud af parkeringspladsen, hvis det skulle vise sig nødvendigt, og at beslutningerne vil blive taget fra møde til møde baseret på de indkomne økonomiske data - men barren for yderligere rentenedsættelser ser ud til at være sat meget højt, vurderer Jes Asmussen.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her