Beskæftigelsen på det private amerikanske jobmarked skrumper for anden måned i streg, hvilket vidner om, at toldmure og hård grænsekontrol har "smidt en kæp i hjulet" på det amerikanske arbejdsmarked.
Det vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
Onsdag viste ADP´s beskæftigelsesrapport, at det private amerikanske jobmarked i september skrumpede med 32.000 job. Det var betydeligt værre end ventet, da økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en jobskabelse på 51.000 job.
Sideløbende var der yderligere dårligere nyheder, da tallene for jobskabelsen i august blev ned nedrevideret til minus 3000 fra 54.000.
- Af og til tiltrækker ADP-rapporten dog opmærksomhed – og det må siges at være tilfældet i dag, hvor renterne falder og dollaren svækkes i kølvandet på de nye tal. De amerikanske aktier falder også en spids tilbage. Det skyldes naturligvis de ret bemærkelsesværdige signaler, som rapporten her sender. Det føjer til det billede vi har set i de seneste måneder, hvor flere andre tal har vidnet om, at det amerikanske arbejdsmarked har stået stort set stille siden Trumps presseseance med papskiltet på Liberation Day, skriver Søren Kristensen i kølvandet af onsdagens beskæftigelsesrapport.
Cheføkonomen fremhæver, at årsagerne udover forsigtighed som følge af tolden, også er, at den amerikanske immigrationspolitik er begyndt at slå igennem, hvilket betyder færre immigranters indtrædelse i USA.
- Der er altså tale om, at både udbuddet og efterspørgslen på det amerikanske arbejdsmarked har fået et gok i nøden. De færreste tal har dog været så ringe, som det vi ser i dagens ADP-rapport og isoleret set tyder det på, at efterspørgslen har været hårdest ramt. Vi hæfter os her særligt ved bredden af tilbagegangen, der omfattede langt de fleste brancher i USA, skriver cheføkonomen.
ADP-rapporten tiltrækker sig også ekstra opmærksomhed i denne uge, eftersom den nuværende nedlukning af den føderale regering omfatter de styrelser, der udgiver fredagens arbejdsmarkedsrapport.
- Det kan derfor ende med, at ADP-rapporten er denne uge – eller måneds – mest profilerede tal for arbejdsmarkedet, fortsætter Søren Kristensen.
ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium, som udsendes fredag.
.\\˙ MarketWire
Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her