15. sep. 2025 kl. 13:50
46 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Chefstrateg om amerikanske rentemøde: Onsdagens rentesænk...

Når den amerikanske centralbank onsdag aften trækker rentekortet, vil det blive den første rentenedsættelse siden december 2024 og den første af en længere række.

Det vurderer Fredrik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit.

- De sidste knap ni måneder har Federal Reserve afventet de økonomiske effekter af Trumps finans-, immigrations- og handelspolitiske agenda. På onsdag får vi næsten med garanti en ny lempelse. Vi venter, at det er den første af en række på årets sidste møder, noterer han sig forud for mødet.

- Vi har i de seneste måneder set effekterne af Trumps politik i arbejdsmarkedet, som er gået mærkbart ned i gear. Det har indtil videre kun i mindre grad sat sig i stigende arbejdsløshed, men det skyldes alene, at faldet i immigrationen til USA har reduceret tilgangen til arbejdsstyrken mærkbart, skriver Frederik Engholm forud for rentemødet.

Den amerikanske centralbank har et dobbelt mandat, som sætter vilkårene for pengepolitikken. Den skal på samme tid sikre maksimal beskæftigelse og stabile priser.

COOK ELLER MIRAN ÆNDRER IKKE UDFALD

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gennem længere tid forsøgt at lægge pres på Federal Reserve, hvor det senest er en fyring af bestyrelsesmedlem Lisa Cook, der har været højt på dagsordenen. En fyring Cook er endnu ikke effektueret, efter en distriktsdomstol i Washington tirsdag aften blokerede præsidentens fyring af hende. Siden har Trump anket den afgørelse, og en nu kan komme allerede mandag.

Præsidenten ønsker at fyre Lisa Cook med henvisning til, at hun skal have afgivet urigtige oplysninger i ansøgninger om boliglån tilbage i 2021, da hun for flere ejendomme anførte, at de skulle være den primære bolig. Hun er dog hverken blevet sigtet, anklaget eller dømt for nogen ulovligheder.

- Målet er åbenlyst at forhindre Cook i at stemme på onsdagens møde (og fremtidige møder, indtil retssagen om fyringen er afgjort), påpeger Frederik Engholm.

Mandag kan også være dagen, hvor Trump-udnævnte Stephen Miran bliver endeligt godkendt i Senatet som medlem af FOMC, da der er indkaldt til endelig afstemning i Senatet mandag aften. Bliver han godkendt. kan han deltage i afstemningen i FOMC på onsdag.

- Uanset udfaldet af Cook- og Miran-sagerne, så får vi en rentenedsættelse på onsdag. Men frygten for en politisering af Federal Reserve - som begge sager er udtryk for på hver deres måde - lever videre. Bliver Miran svoret ind, inden FOMC-mødet går i gang i morgen, så det bliver det desuden interessant at se hans bud på en passende pengepolitik, når vi får nyt dot-plot og økonomiske prognoser, skriver Frederik Engholm.

Rentemødet i den amerikanske centralbank går i gang tirsdag og sluttes onsdag med en melding om renten klokken 20 dansk tid.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her