Trump-administrationen går videre med sine bestræbelser på at forhindre vindmølleparken New England 1, der er planlagt ud for Massachusetts' kyst.
Det skriver Bloomberg News.
Vindmølleparken udvikles af et joint venture mellem danske Copenhagen Infrastructure Partners og Iberdrolas datterselskab Avangrid.
Bureau of Ocean Energy Management ( BOEM ), som hører under det amerikanske indenrigsministerium, har ifølge et retsdokument bedt en føderal dommer om at sende en vigtig tilladelse til projektet tilbage til yderligere gennemgang, skriver Bloomberg News.
Det sker, efter at regeringen tilbage i september i et andet retsdokument signalerede sin intention om at genoverveje godkendelsen af projektet.
Allerede i forbindelse med sin indsættelse som præsident i januar gjorde Trump det klart, at han ønskede at få sat en stopper for opsætning af havmøller
Siden fulgte to standsningsordrer, der blandt andet ramte Ørsteds amerikanske projekt Revolution Wind, som ellers var 80 pct. færdiggjort. Siden er arbejdet på de to projekter dog blevet genoptaget.
Regeringen har også taget skridt til at tilbagekalde tilladelser til flere andre havvindmølleparker, som endnu ikke er påbegyndt, skriver Bloomberg.
.\\˙ MarketWire