25. sep. 2024 kl. 15:14
177 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Coloplast-næstformand køber aktier for 40 mio. kr.

Niels Peter Louis-Hansen, der er næstformand i Coloplast, køber aktier i virksomheden gennem sit selskab N. P. Louis-Hansen ApS.

Det fremgår af en indberetning onsdag, mens transaktionerne har fundet sted dagen forinden.

I alt har han købt aktier for samlet lige knap 40 mio. kr.

Det dækker over 45.700 aktier, hvor den gennemsnitlige pris var 875 kr. per aktie.

Niels Peter Louis-Hansen er desuden søn af Coloplasts grundlægger og ejer allerede en solid bid af selskabet.

Meldingen om de købte aktier sker kort tid efter, at bestyrelsesformand Lars Rasmussen i sidste uge solgte stort ud af sin aktiepost i medicoselskabet. Det samlede salg lød på 178 mio. kr., og det skete for at kunne slå til og investere i et nyt forretningseventyr, forklarede Lars Rasmussen til branchemediet Medwatch.

Aktien stiger onsdag 1,8 pct. til 883 kr.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her