I starten af maj gjorde Novo Nordisk et kup ved at indgå en aftale med den amerikanske sygekasse CVS Health om udvidet adgang til Wegovy på bekostning af konkurrenten Eli Lillys Zepbound, og onsdag var der fornyet afkast på den investering, da CVS-datterselskabet Caremark over for sine kunder lancerede en ny mulighed med øget egenbetaling mod dækning af brugen af det danske selskabs fedmemiddel.
Det skriver Bloomberg News.
I forsikringsplanen vil en egenbetaling på 200 dollar om måneden fra den individuelle forsikringstager omfatte dækningen af udgifter til Wegovy. Og det er en god handel for den enkelte, for det månedlige forbrug koster baseret på listepriserne typisk mere end 1000 dollar, ligesom 200 dollar også er en besparelse i forhold til de 500 dollar, Novo kræver om måneden for uforsikrede amerikanere.
Sundhedsforsikringerne har været udfordret af den dyre fedmemedicin og har derfor i stor udstrækning valgt ikke at dække betalingerne af det, også fordi de amerikanske virksomheder, der ofte indgår aftalerne om sundhedsdækning for deres ansatte, ikke vil betale højere præmier.
Efter aftalen med Novo Nordisk i maj har CVS Health begrænset dækningen af Zepbound, som er det konkurrerende vægttabsmiddel fra Eli Lilly, mens Wegovy har været foretrukket, og ifølge Caremark har det sparet kunderne for 10-15 pct. på vægttabsmedicin.
Caremark har ifølge direktør Joshua Fredells oplysninger til Bloomberg News også forhandlet rabatter for 2026 på plads for både vægttabsbehandling og diabetesbehandling på 5-10 pct., og derfor vil CVS Health fortsat foretrække Novo frem for Eli Lilly.
- Hvis Eli Lilly tilbyder mere overkommelige priser for Zepbound i fremtiden, kan vi tilføje det tilbage til vores standardformularer, lyder det fra en talsperson fra CVS.
Standardformularerne hos CVS Health dækker 25-30 mio forsikrede amerikanere.
CVS Healths Caremark er USA´s største administrator af sundhedsforsikringer - en såkaldt Pharmacy Benefit Manager (PBM) - som forhandler priser med medicinalselskaberne og rådgiver om tilskud overfor sygekasser.
I slutningen af maj lancerede CVS´ konkurrent Cigna også en prisplan med 200 dollar i månedlig egenbetaling for dækning af fedmebehandling, men her er både Wegovy og Zepbound med på formularen.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her