11. sep. 2023 kl. 08:05
320 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danmark: Både inflation og kerneinflation aftog pænt i au...

De danske forbrugerpriser steg i august med 2,4 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Dermed er inflationen aftaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 3,1 pct.

Også kerneinflationen faldt i august.

- Den lavere inflation i august i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på gas og leje af sommerhus. Varer er i gennemsnit faldet 0,5 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet i forhold til august 2022, skriver Danmarks Statistik.

- Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 4,2 pct. i august, hvilket er et fald fra 5,3 pct. måneden før. Det er blandt andet prisændringer på leje af sommerhus og pakkerejser, der trækker kerneinflationen ned i forhold til juli, hedder det videre.

På månedbasis faldt forbrugerprisindekset med 0,7 pct. i august, viser statistikken mandag.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her