21. aug. 2025 kl. 08:11
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danmark: Forbrugertillid fortsætter ned i august

Den danske forbrugertillid forværredes i august, hvor den bakkede til minus 17,2 fra minus 15,7 måneden før.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

- Tilbagegangen skyldes, at tre ud af fem indikatorer, som tilsammen danner forbrugertilliden, er faldet yderligere denne måned, hvor især forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation er faldet betydeligt, skriver Danmarks Statistik.

Indikatorerne for familiens situation og Danmarks økonomiske situation i dag er henholdsvis minus 13,0 og minus 26,3, hvor gennemsnittet for disse indikatorer i det seneste halve år er henholdsvis minus 11,1 og minus 24,5.

Forventningerne til fremtiden er fortsat mørke. Forbrugerne venter, at både Danmarks og familiens egen økonomiske situation vil være værre om et år end nu.

Dertil oplever forbrugerne stadig højere priser, og forventningen er, at priserne vil stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de har gjort på nuværende tidspunkt.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her