23. jul. 2025 kl. 08:07
91 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danmark: Forbrugertillid tog et lille skridt tilbage i juli

Den danske forbrugertillid bakkede en smule i juli.

Overordnet faldt forbrugertilliden til minus 15,7 fra minus 15,1 måneden før. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

- Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Kun indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem, skriver Danmarks Statistik.

Indikatorerne for familiens situation og Danmarks økonomiske situation i dag er henholdsvis minus 1,1 og minus 21,9, hvor gennemsnittet for disse indikatorer i det seneste halve år er henholdsvis minus 9,8 og minus 23,5.

Også forventningerne til fremtiden synes mørkere.

- Forbrugerne forventer stadig, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag, skriver Danmarks Statistik.

- Forbrugerne forventer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag.

Indikatoren for familiens egen økonomiske situation er i juli minus 5,8, mens indikatoren for Danmarks økonomiske udvikling er minus 23,5.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her