12. jun. 2023 kl. 08:06
124 visninger

Danmark: Inflationen tæt på halveret i maj

Den danske inflation aftog i maj til 2,9 pct., viser tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Dermed er inflationen aftaget væsentligt, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 5,3 pct. Det er syvende måned i træk med bakkende inflation.

- Den lavere inflation i maj i forhold til april skyldes i høj grad prisfald på elektricitet, brændstof samt prisændringer for fødevarer, skriver Danmarks Statistik.

- Varer er i gennemsnit steget 1,1 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på fødevarer. Tjenester er steget 4,4 pct. det seneste år, hvilket blandt andet skyldes prisstigninger på restaurant- og cafebesøg, fremgår det videre.

Kerneinflationen er i samme periode aftaget til 5,0 pct. fra 6,1 pct. i april.

- Faldet skyldes særligt, at møbler og nye biler trækker mindre op i kerneinflationen i maj i forhold til den sidste måned, skriver Danmarks Statistik.

På månedbasis faldt forbrugerprisindekset med 1,4 pct. i maj i forhold til april, viser statistikken mandag.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her