17. jul. 2024 kl. 17:14
144 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danske aktier i laveste niveau i over to måneder - hård d...

(telegram opdateret med lukkekurser)

Der var store fald på det danske aktiemarked onsdag, hvor eliteindekset C25 faldt 2,1 pct. til 1916,41 og efter tre dages uafbrudt nedtur nu er at finde i det laveste niveau siden 6. maj.

Dermed er årets fremgang i indekset blevet reduceret til 5,2 pct.

Den store taber på den danske aktiescene onsdag var høreapparatvirksomheden Demant, som tirsdag aften uventet nedjusterede forventningerne til 2024.

Efterfølgende fik flere finanshuse travlt med at barbere deres kursmål ned for aktien, som endte dagen 14,80 pct. lavere i 254,40 kr.

Det er det største fald i aktien siden 2. november 2022, hvor en nedtur på 15 pct. også var udløst af en nedjustering fra Demant.

I onsdagens marked skilte Novo Nordisk og Zealand Pharma sig også ud med fald på henholdsvis 5,3 og 8,4 pct.

De to aktier har igen i år præsteret store kursstigninger som følge af deres eksponering på fedmemarkedet, men onsdag morgen var schweiziske Roche på banen med positive data fra et studie med en vægttabspille, der på sigt kan blive en konkurrent til selskaberne.

Det er også kommet frem, at Novo Nordisks pris på fedmemidlet Wegovy er blevet vurderet for høj i Holland, hvor myndighederne advarer mod at dække omkostningerne for de hollandske brugere.

Dækningen af Wegovy vurderes at ville koste 1,3 mia. euro årligt gennem en obligatorisk forsikring, og det er svært at retfærdiggøre i det hollandske sundhedsbudget, mener myndighederne. De mener endvidere, at de langsigtede fordele ved Wegovy er for usikre.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her