23. aug. 2023 kl. 08:19
91 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danske Andelskassers Bank løfter basisindtjening 77 pct. ...

Danske Andelskassers Bank, DAB, har haft stor resultatmæssig fremdrift i første halvår, hvor særligt stigende nettorenteindtægter har drevet udviklingen.

Basisindtjeningen for halvåret opgøres til 122,3 mio. kr., hvilket er 77,6 pct. mere end i samme periode året før.

- Stigningen skyldes primært udviklingen i nettorenteindtægterne som følge af effekterne af Nationalbankens renteforhøjelser samt bankens gennemførte renteforhøjelser på ud- og indlån, skriver banken i sit halvårsregnskab onsdag.

Gebyrindtægterne er modsat faldet med 10,6 pct., hvilket skyldes afmatningen på boligmarkedet og uroen på de finansielle markeder med faldende indtægter fra formueforvaltning.

Samlet er posten nettorente- og gebyrindtægter steget til 373 mio. kr. i første halvår fra 311 mio. kr. i samme periode sidste år.

Nedskrivningerne udgør en udgift på 14 mio. kr. mod en indtægt på 4 mio. kr. sidste år.

- Nedskrivningerne er fortsat på et lavt niveau grundet stærk kreditkvalitet i bankens udlånsportefølje, men påvirket af forventningen om afmatning i økonomien og usikkerheder i forbindelse med de geopolitiske spændinger, skriver banken.

Resultatet før skat var på 143,5 mio. kr. for første halvår 2023 mod 34,5 mio. kr. i samme periode sidste år.

Banken fastholder de forventninger, som den opjusterede til 31. marts. Dermed ventes fortsat en basisindtjening på 200-240 mio. kr. og et resultat før skat på 205-265 mio. kr.

Tabel over Danske Andelskassers Banks regnskab for første halvår af 2023:

#

#



###Mio. kr. H1 2023 H1 2022 FY 2022------------------------------------------------------Netto rente- og gebyrindtægter 372,9 311,1 613,3Kursreguleringer 35,8 -38,7 -28,3Nedskrivninger på udlån og 14,6 -4,4 -29,6tilgod.Resultat før skat 143,5 34,5 145,1Resultat efter skat 127,7 30,3 149,3------------------------------------------------------#



Bankens forventninger til 2023:



#

Mio kr.           Ved Q2 2023 Før Q1 2023

-----------------------------------------

Resultat før skat     205-265     205-265

Basisindtjening       200-240     200-240

-----------------------------------------

#





.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her