21. aug. 2025 kl. 09:24
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danske Andelskassers Bank trukket ned af lavere renter

Faldende renteniveau fik betydning for bundlinjen hos Danske Andelskassers Bank, DAB, der torsdag kom med regnskab for første halvår af 2025. Dog bidrog forbedrede gebyrindtægter positivt som følge af blandt andet flere bolighandler.

- På trods af rentefald og større usikkerheder leverer banken et tilfredsstillende resultat for 1. halvår 2025, udtalte Jan Pedersen administrerende direktør hos DAB i forbindelse med regnskabet.

Bundlinjen landede på 150 mio. kr. mod 160,4 mio. kr. for samme periode sidste år, et fald på 6,5 pct. Nettorenteindtægterne faldt til 242 mio. kr., mod førhen 255,9 mio. kr i første halvår 2024.

- Nationalbankens styringsrente er i løbet af 2024 faldet fra 3,60 pct. til 1,60 pct. i juni 2025. Faldet i markedsrenterne har påvirket renteafkastet af bankens stigende likviditetsoverskud. Hertil kommer effekterne af afledte renteændringer, som banken løbende har varslet over for kunderne, skriver DAB i regnskabet.

Trods faldet i renteindtægter viste banken et højt aktivitetsniveau med mange bolighandler og en stærk kreditbog, der har resulteret i tilbageførsel af nedskrivninger på 5,3 mio. kr. mod nedskrivninger i samme periode 2024 på 4,3 mio. kr.

- Nedskrivningsniveauet afspejler en generel stærk kreditkvalitet på trods af betydelige geopolitiske og makroøkonomiske usikkerheder. Banken forholder sig løbende til de øgede risici og er opmærksom på enhver mulig kreditforringelse, fremgår det af regnskabet.

Dertil viser regnskabet en stigning i gebyrindtægter netto på 141,6 mio. kr. mod tidligere 128,2 mio. kr. for samme periode sidste år. En stigning på 10 pct., der ifølge banken er båret af den stigende aktivitet, herunder bolighandler og tilgang af nye kunder.

Danske Andelskassers Bank fastholder forventningerne til regnskabsåret 2025 om en basisindtjening i intervallet 170-210 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 220-270 mio. kr.

#

#

Tabel over Danske Andelskassers Banks regnskab for første halvår af 2025:

#####Mio. kr. H1 2025 H1 2024 FY 2024------------------------------------------------------Netto rente- og gebyrindtægter 437 407 790Kursreguleringer 1 30 103Nedskrivninger på udlån og -5,3 4 21tilgod.Resultat før skat 150 160 355Resultat efter skat 141 143 287------------------------------------------------------#

Bankens forventninger til 2025:

#

Mio kr.           Ved Q2 2025 10. juli Ved Q1 ´25 Ved FY ´24

------------------------------------------------------------

Resultat før skat     220-270  220-270    170-250    100-180

Basisindtjening           170  170-210    130-190    100-160

------------------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her