Forventningerne til væksten i den danske økonomi er blevet sænket væsentligt hos Danske Bank, efter at Novo Nordisk i sommer nedjusterede sine forventninger til væksten i 2025.
Samtidig spås en højere inflation i år, fremgår det af analysen, der er udarbejdet af cheføkonom Las Olsen og chefanalytikerne Louise Aggerstrøm Hansen og Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank.
Der ventes nu i 2025 en vækst i BNP på 1,8 pct., mens der i den foregående prognose fra juni var ventet 3,2 pct. Nedjusteringen sker med udgangspunkt i to store nyheder.
- Den ene er en nedjustering af Novo Nordisks vækstforventninger for 2025, som nu er omtrent det halve af væksten sidste år, fremgår det af analysen.
- Den anden er en stor revision af de seneste tre års nationalregnskab fra Danmarks Statistik, som har sænket BNP-væksten for 2021-2024 fra 15,9 til 11,4 pct., og som betyder, at Danmarks udvikling ikke er bedre end eurolandenes, hvis man ser bort fra medicinalindustriens bidrag.
Selv om vækstprognosen er skåret betydeligt til, er der dog stadig plads til positive overraskelser, fastslår analytikerholdet, der peger på, at den svagere udvikling giver plads til vækst i den kommende tid. Overraskelserne kan blandt andet komme i form af en bedring af privatforbruget, der "nu ser meget lavt ud set i forhold til indkomsterne".
Samtidig påpeges det, at de nye tal for økonomien ikke nødvendigvis er den endelige historie. Trækker man medicinalindustrien ud af BNP-væksten, er økonomien nærmest ikke vokset i to et halvt år, mens beskæftigelsen målt i timer uden for industrien i samme periode er steget 0,8 pct.
- Det normale er, at produktionen stiger hurtigere end beskæftigelsen, og det peger altså i retning af, at der kan komme nye store revisioner, fremgår det.
Danske Banks prognose forudsætter, at der vil ske mere vækst i økonomien uden for medicinalindustrien i den kommende tid. Den vil blive trukket af større købekraft, lavere renter og en mere lempelig finanspolitik.
Der peges dog samtidig på en generel tilbageholdenhed blandt danskerne. For mens potentialet for en høj forbrugsvækst er til stede, tynger usikkerhed om verdensøkonomien sammen med generel politisk uro.
HØJERE INFLATION I 2025 - NED IGEN I 2026
Inflationen er der også blevet regnet på i Danske Bank, der nu venter, at den i 2025 vil nå 1,9 pct. mod 1,5 pct. i juniprognosen.
Det er fortsat fødevarepriserne, der presser inflationen op. Faktisk er prispresset eksklusive fødevarepriserne moderat, påpeges det. Særligt en faldende kvægbestand er bidragende til inflationen, mens aftagende priser på blandt andet kaffe og kakao sammen med regerings planer om at sænke flere afgifter letter lidt af trykket.
Fra 2026 er det forventningen, at inflationen vil aftage til 1,2 pct. Det sker blandt andet som følge af regeringens plan om at sænke elafgiften til minimumniveauet i EU. Tidligere var der ventet en inflation på 1,6 pct. i 2026.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her