USA og Kinas aftale om lavere toldsatser for de kommende 90 dage falder i god jord i Danske Bank, der peger på, at aftalen styrker vækstudsigterne på den korte bane.
Mandag morgen annoncerede USA´s finansminister Scott Bessent, at landene er blevet enige om at reducere toldsatserne med 115 pct.point. i en periode på 90 dage. Det sker, efter at de to lande i weekenden mødtes i Schweiz for at drøfte de høje toldsatser, der er resultatet af den senere tids eskalering af handelskrigen.
- Mødet må siges at være en stor succes med væsentlig større reduktion i toldsatserne, end vi og markedet havde turdet håbe på, konstaterer Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank i en kommentar.
Med aftalen sænkes den amerikanske told på kinesiske varer til 30 pct. fra 145 pct., mens den kinesiske told på amerikanske varer sænkes til 10 pct. fra 125 pct.
- Det er lidt uklart om det skal lægges oven i de ca. 10-12 pct., der var gældende inden Trump satte sig i det Hvide Hus. Men uanset hvad, er der tale om en betragtelig reduktion, som gør det muligt at handle sammen igen og uden meget negative effekter på økonomien, vurderer Allan von Mehren.
DÆMPER RISIKO FOR RECESSION
Samlet er aftalen derfor et rygstød til den økonomiske vækst i både USA og Kina.
Aktiemarkederne kipper da også med flaget og fejrer toldnedsættelserne med en stigning i S&P 500- og Nasdaq-futuren på henholdsvis 2,8 pct. og 3,8 pct.
- På den korte bane reducerer aftalen også risikoen for recession i USA, vurderer chefanalytikeren.
Konsensus blandt økonomer inden weekendens forhandlinger forudså ifølge Allan von Mehren, at toldsatserne ville komme ned omkring 60 pct.
Tilsvarende er aftalen godt nyt for Kina.
- Selv hvis man på sigt ender omkring 40 pct. told, så har Kina købt sig tid til at gøre mere for at få gang i den indenlandske økonomi. Det er pludselig ikke helt umuligt, at Kina kan nå sit 5 pct. vækstmål i år, hvilket ellers har set lidt sort ud den seneste tid, konstaterer Allan von Mehren.
NYE BUMP PÅ VEJEN
Han understreger dog, at der kan komme flere bump på vejen i den kommende tid.
- Her kan man sagtens forestille sig, Trump igen vil sætte tolden op som et våben i, at få Kina til at levere mere i forhandlingerne. Der vil også være Kina-høge i Washington, der vil presse på for en hårdere linje over for Kina. Endelig har Trump har også brug for toldsatser på et vist niveau, hvis han skal have penge i kassen fra told til at finansiere skattelettelser.
- Så alt er nok ikke fryd og gammen herfra. Men vi ser nu større chance for man kan lande på nogen permanente toldniveauer på et tidspunkt, som ikke er helt ødelæggende for handel mellem Kina og USA.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her