Investorerne har hungret efter aktier relateret til kunstig intelligens, AI. Men en mørk skygge har efterhånden sneget sig ind på fænomenet, og der har gennem længere tid været snak om en AI-boble. På onsdag kan regnskabet fra den amerikanske chipgigant Nvidia måske kaste lidt lys over, hvordan det går i sektoren.
Nvidia har slået markedets høje forventninger stort set alle gange undtagen én i de seneste 40 kvartaler, skriver Bloomberg News.
- Men skepsissen i markedet er vokset, og spørgsmålet er nu, om Nvidia kan overbevise investorerne om, at deres vækst- og indtjeningsprognoser er realistiske. Der er nemlig opstået en kløft mellem selskabets egne forventninger og den pris, investorer er villige til at betale, skriver Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, i en kommentar til den kommende finansielle rapport.
Han peger på, at milliardstore investeringer i store datacentre - som eksempelvis Alphabets investering på 40 mia. dollar i tre datacentre i Texas - understreger den fortsatte efterspørgsel på AI-infrastuktur. Dog påpeger investeringsstrategen, at Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway har købt op i Alphabet.
- Opkøbet er overraskende - positionen i Alphabet er nu deres 10. største aktiepost. Berkshire, der er kendt for sin konservative tilgang til teknologi, viser med dette træk, at de ser værdi i Alphabet, påpeger Lars Skovgaard Andersen.
En opgørelse fra Bank of America viser, at Nvidia har sikret datacenterordrer på 500 mia. dollar for 2025/26. Og ifølge Danske Bank ser den amerikanske bank et potentiale for, at Nvidia kan opnå årlige vækstrater i omsætning og indtjening på henholdsvis 50 pct. og 70 pct.
Lars Skovgaard Andersen mener, at det er positivt, at der nu stilles større krav til indtjening frem for blot vækstdrømme.
- AI-hypen har givet aktiemarkedet et velfortjent realitetstjek. Dog skal man skelne mellem aktier, der allerede har bevist deres værdi, og dem, hvor indtjeningen stadig er et håb. For Nvidia og lignende aktører handler det ikke om, hvorvidt der er nok chips, men om kapaciteten i datacentre og energiinfrastruktur, der kan understøtte væksten, siger han.
LAKMUSPRØVE I SIGTE
Danske Bank mener, at Nvidias regnskab bliver en lakmusprøve på, om det kan genoprette investorernes tillid til AI-sektoren.
- Hvis Nvidia kan imødekomme eller overgå forventningerne, kan det være gnisten, der genantænder optimismen omkring AI. Samtidig kan Berkshires opkøb af Alphabet ses som en blåstempling af teknologiaktier, lyder det fra Danske Banks investeringsstrateg.
Nvidia kommer med regnskab for tredje kvartal onsdag aften, når det amerikanske aktiemarked er lukket.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her