31. okt. 2024 kl. 09:24
193 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af d...

Danske Bank havde en opjustering med to måneder igen af 2024 med til aktionærerne og aktiemarkedet torsdag, hvor banken kom med regnskab for tredje kvartal.

* Banken regner nu med et overskud på 22,5-23,5 mia. kr. mod tidligere 21-23 mia. kr. For de første ni måneder af året landede overskuddet på 17,6 mia. kr.

* Det større tal på bundlinjen skyldes lavere omkostninger og færre tab på kunderne end tidligere indregnet. Og det skuffer især analytikerne, at de 300 mio. kr. af opjusteringen kommer fra, at det er blevet billigere at flytte hovedkvartal fra Holmens Kanal til Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård.

* Både Sydbank og Jyske Bank kalder kvaliteten af opjusteringen for "lav". Og det er netop de lavere engangsomkostninger, der får skylden.

- Egentlig regnede man med modvind på udgiftsposten på 600 mio. kr. her i 2024. Det bliver så kun 300 mio. kr. i år. Så det er en del af forklaringen på opjusteringen også, siger han.

* Overordnet set skuffer Danske Bank på de fleste poster - dog ikke på omkostninger, nedskrivningerne og overskuddet. Banken kom ud af juli, august og september med et plus på bundlinjen på 6165 mio. kr. mod ventede 5560 mio. kr. Til sammenligning bød første kvartal sidste år på et overskud på 5319 mio. kr.

* Nettorenteindtægterne er i perioden ramt af de lavere renter fra centralbankerne og var på 9165 mio. kr. mod analytikernes forventning på 9202 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Danske Bank selv. I tredje kvartal sidste år endte posten på 9317 mio. kr.

- Den faldende inflation har fået centralbankerne til at begynde at sænke de pengepolitiske renter. Derfor har vi i løbet af perioden også sat renten ned på udvalgte ud- og indlånsprodukter med fokus på at sikre, at vi fortsat har attraktive tilbud til kunderne på tværs af segmenter, siger topchef Carsten Egeriis i regnskabet.

* Nedskrivningerne på udlån var en indtægt i kvartalet på 337 mio. kr. Her havde analytikerne ventet et tab på 214 mio. kr. mio. kr. I tredje kvartal 2023 var posten en udgift på 322 mio. kr.

- Vi forventer nu, at de samlede nedskrivninger for udlån vil være omkring 0 mod tidligere op mod 0,6 mia. kr., hvilket afspejler vores fortsatte stærke kreditkvalitet og tilbageførsel af nedskrivninger i tredje kvartal af 2024, skriver Danske Bank.



Tabel over Danske Banks regnskab for tredje kvartal 2024:

#

Mio. kr.                 Q3 24 Q3 24(e)  Q2 23 FY 24 (e)  FY 23

---------------------------------------------------------------

Nettorenteindtægter       9165     9202   9326    36.556 34.972

Nettogebyrindtægter       3329     3455   2867    14.173 12.904

Handelsindtægter           733      744    174      2877   2613

Indtjening fra             459      400    233      1757   1472

forsikringsaktiviteter

Indtægter i alt         13.826   13.990 13.031    56.170 52.422

Omkostninger i alt        6228     6395   6204    26.144 25.478

Res. før nedskrivninger   7598     7613   6827    29.994 26.944

Nedskrivninger            -337      214    322       442    262

Resultat før skat         7935     7371   6475    29.611 26.682

Nettoresultat             6165     5560   5319    22.175 21.262

---------------------------------------------------------------

#



Danske Banks forventninger til 2024:

#

Mia. kr.                  Ved Q3:           Ved Q2:     Den 26. juni:           Ved Q1:           Ved Q4:

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indtægter i alt Højere end i 2023 Højere end i 2023 Højere end i 2023 Højere end i 2023 Højere end i 2023

                           (52,4)            (52,4)            (52,4)            (52,4)            (52,4)

Omkostninger                 25,8           26-26,5           26-26,5           26-26,5           26-26,5

Nettoresultat           22,5-23,5             21-23             21-23             20-22             20-22

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

#





Analytikernes forventninger:



#

Mia. kr.       24(e)  25(e)  26(e)

----------------------------------

Omkostninger  26.144 25.968 26.213

Nettoresultat 22.175 21.362 21.294

----------------------------------

#



(e) = Medianestimat indsamlet af Danske Bank blandt op til 18 analytikere frem til den 11. oktober.



.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her