07. nov. 2023 kl. 08:03
149 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant OVERBLIK Q3: Høreapparater buldrer af sted - heads...

Demant har tirsdag morgen afleveret periodemeddelelse for tredje kvartal. Her er hovedpunkterne fra meddelelsen:



* Demants hovedforretning - engrossalg af høreapparater - leverede endnu en gang stærke og også bedre end ventede takter i tredje kvartal, hvor væksten og salget var lidt over konsensus i markedet.

* Omvendt skuffede både detailforretningen og i særlig grad headset-forretningen (Communications) og trak den samlede toplinje lidt under konsensus blandt analytikerne.

* Nedlukningen af gaming-forretningen i Demants Communications-segment bliver dyrere end tidligere antaget og vil koste ekstra 50-100 mio. kr., som indregnes i driften i andet halvår, oplyser Demant. De ekstra omkostninger er dog indregnet i forventningerne.

* Prognosen for hele 2023 indsnævres i forbindelse med periodemeddelelsen, så der nu ventes en organisk vækst på 12-13 pct. mod tidligere ventet 11-14 pct. og et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 4050-4350 mio. kr. mod tidligere ventet 4000-4400 mio. kr. Midtpunkterne i begge intervaller er dermed fortsat intakte.

* Det er i øvrigt også helt i tråd med konsensus blandt analytikerne, der før periodemeddelelsen lød på en organisk vækst på 12,4 pct. og et driftsresultat på 4238 mio. kr.

* Også Enterprise-forretningen i Communications er fortsat en torn i øjet på Demant med en negativ organisk vækst på 24 pct. i tredje kvartal. Den del af forretningen er interessant, fordi netop Enterprise. mar 2023kedet også er rivalen GN´s hovedforretning.



Tabel med hovedtal fra Demants periodemeddelelse for tredje kvartal 2023:

#

Mio. kr.                       Q3 ´23: Q3 ´23(e): Q3 ´22: FY ´23(e): FY ´22: FY ´24(e):

---------------------------------------------------------------------------------------

Omsætning                         5403       5448    4863     22.468  19.705     24.056

- Hearing Aids (eksternt salg)    2430       2364    1976       9923    8231     10.556

- Hearing Care                    2152       2215    2018       9107    8123       9874

- Diagnostics                      625        652     613       2519    2291       2698

- Communications                   196        217     256        920    1060        929

Organisk vækst (%)                  13       13,3       1       12,4       4        5,7

- Hearing Aids (eksternt salg)      25       23,3       5        N/A       9        N/A

- Hearing Care                       6        8,1      -5        N/A      -3        N/A

- Diagnostics                        6        8,0      12        N/A       4        N/A

- Communications                   -20      -11,5       0      -11,1     -13        1,3

---------------------------------------------------------------------------------------

#

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af Demant selv blandt op til 14 analytikere inden periodemeddelelsen.

* = der er ingen decimaler i de faktiske væksttal fra Demant - derfor ingen decimaler i tallene for tredje kvartal 2022 og hele 2022.

Demants forventninger til 2023:



#

Mio. kr.           Ved Q3 ´23: Ved H1 ´23: Ved Q1 ´23: 17. april: Ved FY ´22:

-----------------------------------------------------------------------------

Organisk vækst (%)       12-13       11-14        6-10       6-10         3-7

EBIT                 4050-4350   4000-4400   3800-4200  3800-4200   3600-4000

-----------------------------------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her