04. nov. 2024 kl. 17:14
148 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant Q3: Fastholder forventningerne - NY

Demant fastholder i forbindelse med mandagens periodemeddelelse for tredje kvartal sine forventninger til hele 2024.

Dermed sigter selskabet stadig efter en organisk vækst på 2-4 pct. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4300-4600 mio. kr.

Demant nedjusterede i midten af juli sine forventninger. Inden da lød udspillet på en organisk vækst på 4-8 pct. i år samt et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4600-5000 mio. kr.

Analytikerne ventede inden mandagens periodemeddelelse en organisk vækst på 3,0 pct. i hele 2024 samt et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 4406 mio. kr., viser estimater indsamlet af selskabet selv inden meddelelsen.

I selve tredje kvartal skuffede væksten ved at ende på 2 pct. mod ventet 2,8 pct. blandt analytikerne.

Det skyldtes blandt andet en svagere end ventet markedsudvikling i både engrosforretningen for høreapparater og forretningen for diagnostisk udstyr. Væksten var holdt oppe af stærkere end ventede takter i detailforretningen, Hearing Care. Og for høreapparatdelen venter Demant nu også en lidt lavere markedsvækst end tidligere.

- Efter lavere end antaget markedsvækst i de første ni måneder af året forventer vi, at stykvækstraten på det globale høreapparatmarked i 2024 vil ligge i den lave ende af den strukturelle vækstrate på 4-6 pct., og at høreapparatmarkedet vil se flad udvikling i ASP’en (de gennemsnitlige salgspriser, red.) for året, skriver Demant.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her