05. feb. 2024 kl. 17:52
399 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant undersøger strategiske muligheder for Communicatio...

Demant har besluttet at foretage en evaluering af de strategiske muligheder for Communications-forretningen, som udvikler premium audio- og videoløsninger til virksomheder under EPOS-brandet, med henblik på at finde en ny ejer.

- Formålet med evalueringen er at undersøge, om en anden ejer vil være bedre i stand til at accelerere væksten og gøre det muligt for forretningen at realisere sit fulde potentiale, skriver Demant i en meddelelse mandag efter lukketid.

Communications-forretningen har sine rødder i Sennheiser Communications, det tidligere joint venture mellem Demant og Sennheiser, som blev etableret i 2003.

Evalueringen af de strategiske muligheder forventes at være gennemført inden udgangen af første halvår 2024, skriver Demant.

Regnskabsmæssigt vil Communications blive indregnet som en del af vores fortsættende aktiviteter i koncernens årsrapport for 2023, men for 2024 og fremadrettet vil Communications blive indregnet som en del af ophørende aktiviteter.

- De sidste par år har været udfordrende for Communications-forretningen, da de markeder vi henvender os til ikke har udviklet sig, som vi forventede, siger Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør i Demant.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her