11. feb. 2025 kl. 11:21
140 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant/BofA: Stigende konkurrence og svag start på 2025 b...

Demant har fået sænket anbefalingen hos Bank of America, der både ser stigende konkurrence og en svag start på 2025 som tyngende elementer for den danske høreapparatproducent.

Anbefalingen er nu "underperform", og kursmålet er sænket til 250 kr. fra 295 kr., skriver Bloomberg News. Den tidligere anbefaling fremgår ikke.

Bank of America ser tre risici på markedet for høreapparater: konkurrence, tabte markedsandele i handelskanalen Veterans Affairs og en ændret prisstrategi.

Samtidig bemærker børshuset, at Demant er kommet langsomt ud af starthullerne i 2025, hvor den organiske vækst i begyndelsen af året ventes at være under selskabets egen prognose.

I år venter Demant en organisk vækst på 3-7 pct. og dertil et driftsoverskud, EBIT, på 4500-4900 mio. kr.

På den baggrund finder Bank of America det lige nu usandsynligt, at Demants aktiekurs skulle tage fart.

Tirsdag sætter aktien sig 2,8 pct. til 260 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her