17. jul. 2024 kl. 06:36
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant/Deutsche: Høvler over 20 pct. af kursmålet efter n...

Demant får skåret gevaldigt i kursmålet hos analytikerne i storbanken Deustche Bank efter høreapparatkoncernens nedjustering af forventningerne til 2024 tirsdag aften.

Det nye kursmål er sænket til 285 kr., hvilket er godt 23 pct. lavere end det tidligere på 373 kr. Anbefalingen er uændret "hold", fremgår det af Bloomberg News.

Nedjusteringen fra Demant begrunder selskabet med en svag udvikling hos Hearings Aids og Diagnostics.

Demant venter nu en organisk vækst på 2-4 pct., hvor der tidligere var forudset 4-8 pct. Desuden sænkes forventningerne til driftsresultatet, EBIT, før særlige poster til 4300-4600 mio. kr. fra 4600-5000 mio. kr.

- Nuværende lav vækst i Hearing Aids ventes at fortsætte i andet halvår drevet af bevidst brand-strategi inden for forsikringsdækket behandling (managed care) i USA, skriver Demant i meddelelsen tirsdag aften.

Det dækker over, at Demant særligt i andet kvartal har oplevet et betydeligt tab af markedsandele indenfor den forsikringsdækkede behandling, som ikke er blevet opvejet af mere salg gennem uafhængige forhandlere i USA. Alligevel fastholder man planerne og strategien, oplyser selskabet.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her