26. sep. 2024 kl. 09:30
84 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant/Jyske: Stort kursfald i september giver god anledn...

Et større kursfald i løbet af september er en god mulighed for investorerne til at komme billigt ind i aktien i Demant.

Sådan lyder vurderingen fra Jyske Bank, som gentager anbefalingen "køb" og et kursmål på 330 kr. for aktien.

- Demant er faldet med 10 pct. i september, og kursen er nu tilbage på niveauet fra juli, hvor Demant var ude at nedjustere forventningerne til helåret. Prissætningen er således tilbage på et historisk lavt niveau både i forhold til selskabets egen historik og relativt til konkurrenterne, hvor Demant handler med en rabat på 35 pct. til Sonova, hvilket ikke er set før i selskabets historie, skriver analytiker Janne Vincent Kjær i et notat torsdag.

- Vi vil derfor benytte den seneste tids kursfald til at supplere op i aktien i forventning om, at væksten vil komme tilbage på sporet i 2025, fortsætter hun.

Demant-aktien stiger i torsdagens positive marked med 1,6 pct. til 261,20 kr.

Dermed er Jyske Banks kursmål fortsat godt 26 pct. over den aktuelle kurs.



.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her