14. jan. 2025 kl. 12:40
75 visninger

DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland

Fra starten af maj vil det danske rederi DFDS en gang ugentligt sejle fragt mellem den spanske by Vilagarcia og hollandske Rotterdam.

Det oplyser DFDS tirsdag.

I forbindelse med den nye rute har DFDS og Hydro, en global aluminiums- og energivirksomhed, underskrevet en aftale om ugentlig forsendelse af aluminium.

Ruten vil ifølge DFDS tilbyde "et konkurrencedygtigt alternativ til vejtransport for at imødekomme efterspørgslen på godstransport i Europa".

- Denne nye rute har et betydeligt potentiale, som vi mener vil gavne det bredere marked og passer perfekt til vores fokus på organisk vækst, siger Mathieu Girardin, chef for færgedivisionen i DFDS, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her