08. maj 2024 kl. 08:17
219 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DFDS OVERBLIK Q1: Fastholder prognosen trods svag start p...

DFDS har aflagt regnskab for første kvartal 2024. Her er de vigtigste punkter:

- Transport- og logistikkoncernen leverer en bedre end ventet omsætningsudvikling i årets tre første måneder.

- Omsætningsvæksten på 11 pct. er drevet af tilføjede ruter over Gibraltar-strædet i starten af året, der har hjulpet færgedivisionen, og væksten på 10 pct. i logistikdivisionen er også understøttet af opkøb.

- Som forudset er det nuværende markeds-miljø fortsat blandet. Koncernen opnåede en stærkere fremgang i volumener end forventet på tværs af det meste af færge-netværket i første kvartal, mens volumenerne i vores landtransportnetværk mest var flade eller lavere. Vedvarende overkapacitet øgede prispresset i visse markedsområder, skriver DFDS.

- Indtjeningen halter dog i kvartalet med et fald på 45 pct. til 200 mio. kr. for driftsindtjeningen målt på EBIT.

- Resultatet for første kvartal 2024 oversteg ikke desto mindre vores resultatforventning for kvartalet drevet af færgedivisionen, skriver DFDS.

- Til trods for, at DFDS kun har nået 10 pct. af målet for EBIT-indtjeningen i år på 2,0-2,4 mia. kr. fastholder rederiet forventningerne til året, der også lyder på en omsætningsvækst på 8-11 pct.

- Forventningerne til omsætningsvæksten blev løftet 9. april i forbindelse med DFDS ´ opkøb af Ekol Logistics´ internationale transportnetværk.





Tabel over DFDS´ regnskab for første kvartal af 2024:

#

Mio. kr.      Q1 2024 Q1 2024 (e) Q1 2023* FY 2024 (e) FY 2023*

---------------------------------------------------------------

Omsætning        7011        6670     6341      29.354   27.304

EBITDA            957        1040      972        5313     4890

EBIT              200       297,3      363        2296     2326

Nettoresultat     -48        88,7      137        1383     1519

---------------------------------------------------------------

#



(e): Estimater indsamlet af Bloomberg News hos op mod tre analytikere.

*: Sammenligningstal er revideret efter ændret regnskabsføring.



DFDS´ forventninger til 2024:

#

Mia. kr.                Ved Q1     9/4  Ved Q4

----------------------------------------------

EBIT                   2,0-2,4 2,0-2,4 2,0-2,4

Omsætningsvækst (pct.)    8-11    8-11     5-8

----------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her