01. feb. 2024 kl. 10:18
235 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DFDS/Danske: Ser ind i forbedrede volumener i 2024

DFDS ventes at gå ind i et 2024 med forbedret volumenvækst og med mindre modvind fra de makroøkonomiske elementer samt fra konkurrencen.

Forud for den forbedrede volumenvækst venter DFDS´ regnskab for fjerde kvartal, hvor en nogenlunde flad udvikling er ventet.

Det skriver Danske Banks analytiker Michael Vitfell-Rasmussen i en optakt til næste uges regnskab.

DFDS aflægger sit regnskab for fjerde kvartal 9. februar klokken 7.30.

- Volumenerne er stabiliseret med et fald på 1,6 pct. i fjerde kvartal, mens passagertallet er vokset med 8 pct. på årsbasis. Under den forbedrede lagercyklus koblet med en blød landing venter vi en volumenvækst på 3,6 pct. i 2024 afstedkommet af integreringen af FRS i vores model, fremgår det af analysen.

DFDS gennemførte 10. januar sit opkøb af FRS Iberia/Maroc, der sejler i Gibraltarstrædet. Integrationen ventes af Danske Bank at bidrage med 1 mia. kr. på toplinjen og 200 mio. kr. på driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, i 2024.

Danske Bank konstaterer videre, at konsensusestimaterne til DFDS i 2024 er blevet skruet ned, da fokus i højere grad er rettet mod nedbringelse af gæld, en overhaling af Logistik-divisionen og en aggressiv tilgang til konkurrencen i Den Engelske Kanal.

DFDS´ kursmål hæves til 330 kr. fra 310 kr., og anbefalingen "køb" gentages.

Aktien i DFDS stiger torsdag 0,4 pct. til 235,40 kr.



.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her