21. mar. 2025 kl. 14:26
160 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Donald Trump varmer op til gengældelsesdag: "Vi er blevet...

USA er i årtier blevet "flået og mishandlet" af hele verden, skriver USA´s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social, hvor han varmer op til 2. april.

Det er dagen, som præsidenten har udnævnt til "Liberation Day". Her vil USA indføre gengældelsestold mod lande, der har told på amerikanske varer.

- 2. april er Liberation Day i USA!!! I ÅRTIER er vi blevet flået og mishandlet af alle nationer i verden - både venner og fjender, skriver han i opslaget.

- Nu er det endelig tid til, at USA får nogle af de PENGE og RESPEKT TILBAGE. GUD VELSIGNE USA!!!, fortsætter præsidenten.

Omfanget af gengældelsestolden er endnu ukendt, men Donald Trump har ved flere lejligheder luftet, hvilke områder han kunne finde på at pålægge told.

Blandt andet har præsidenten truet med told på 200 pct. på champagne og vin fra EU som reaktion på unionens told på amerikanske whiskey.

USA har allerede indført told mod Canada, Mexico og Kina samt på al stål og aluminium, der eksporteres til USA.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her