06. jun. 2024 kl. 10:36
187 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DSV-konkurrenten DHL ser kamp om plads på skibe fra Kina ...

Manglen på ledige plads på skibe fra Kina, der har sendt raterne for containerfragt kraftigt i vejret i de seneste måneder, vil sandsynligvis ikke aftage i de kommende måneder, da de store containerrederier ikke har nogen ledig kapacitet.

Det udtaler Niki Frank, chef for DSV-konkurrenten DHL Global Forwarding i Asien-Pacific-regionen, til the Post ifølge South China Morning Post.

Han ser ikke noget lys for enden af tunnelen for speditørselskaberne, der kæmper om at skaffe plads på afgangene fra Kina samt markant højere priser på fragten.

- Vi tror ikke på, at situationen i Det Røde Hav vil ændre sig i den nærmeste fremtid, siger Niki Frank ifølge det kinesiske medie.

Uroen i Det Røde Hav, der blev indledt i december sidste år med houthi-oprøreres angreb på forbipasserende fragtskibe har understøttet raterne, mens øget efterspørgsel har givet medvind de seneste uger.

- Samtidig ser vi den efterspørgsel, der begyndte at stige i de sidste par uger, som ret bæredygtig, udtaler Niki Frank med henvisning til fragtefterspørgslen, der ventes at fortsætte den nuværende situation i de næste tre til fire måneder.

Omkostningerne ved at sende en tyvefodscontainer fra Shanghai til Europa er steget med cirka 20 pct. i løbet af den seneste måned til 7000 dollar, da kinesiske eksportører har skyndt sig at afskibe varer til de oversøiske købere.

Eksportørerne har dermed skudt højsæsonen for eksporten af julegaver i gang tidligere, da den normalt påbegyndes i juli.

- Vi ser det som en udfordring for branchen som helhed, og for mange af vores kunder betyder det meget mere ineffektivitet, meget mere usikkerhed, udtaler Niki Frank, der pointerer, at det medfører meget mere arbejde for både kunder og for logistikudbyder.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her