14. jan. 2026 kl. 09:19
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

DSV-rivalen Kuehne + Nagel er flyvende efter løftet anbefaling hos Goldman

DSV-rivalen Kuehne + Nagel er flyvende efter løftet anbefaling hos Goldman

Kuehne + Nagel stiger 3,8 pct. til 185,70 schweizerfranc, efter at finanshuset Goldman Sachs har hævet sin anbefaling til "køb" fra "sælg" for den schweiziske rival til DSV.

Begge aktier er topvalg inden for den globale logistiksektor, idet der henvises til potentielle produktivitetsgevinster fra kunstig intelligens, AI, som DSV og Kuhne + Nagel ses mest gearet til, skriver Goldman Sachs ifølge Bloomberg News.

DSV, der i samme ombæring har fået løftet sit kursmål til 2100 kr. fra 2050 kr., ligger onsdag formiddag med et plus på 0,6 pct. i 1738 kr.

På børsen i København er der til gengæld modvind for Mærsk, der dykker 2,3 pct. til 15.365 kr. for B-aktien, efter at analytiker Patrick Creuset har sænket sin anbefaling for aktien til "sælg" fra "neutral", samtidig med at kursmålet er skåret med 300 kr. til 13.000 kr.

Goldman Sachs' analytiker venter, at den Kina-ledede vækst vil fortsætte i år, men sideløbende ses også en strukturel forværring af den globale handel med stigende handelsbarrierer.

For i år ligger Goldman Sachs lidt over konsensus målt på fragtraterne, men udsigterne for 2027 og 2028 ser det sværere ud, da en større mængde nye skibe sammen med en potentiel åbning for sejladsen gennem Det Røde Hav ventes at øge kapaciteten.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 85 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig