18. feb. 2025 kl. 11:25
338 visninger

DSV til generalforsamling: Bestyrelsesmedlemmer klar efte...

DSV er klar med de to nye kandidater til sin bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen den 20. marts, hvor Niels Smedegaard, Marie Louise Aamund og Helle Østergaard Kristiansen ikke genopstiller.

DSV har forsat Natalie Shaverdian Riise-Knudsen og Sabine Bendiek til valg som nye medlemmer af bestyrelsen som udmeldt i december.

Førstnævnte er ansat i ingeniørkoncernen Cowi, hvor hun er finansdirektør, mens Sabine Bendiek, der kommer fra Tyskland, sidder i tilsynsrådet i konsulenthuset Vistra.

Udskiftningen i bestyrelsen følger et større drama i DSV´s bestyrelse. Dagbladet Børsen har med henvisning til anonyme kilder beskrevet, hvordan uenighed om udskiftningen af DSV´s topchef, det saudiarabiske projekt Neom og relationen mellem formand Thomas Plenborg og nuværende administrerende direktør Jens Lund har ført til uenigheder.

Bægeret flød ifølge Børsen over, da man i bestyrelsen valgte at udskyde et generationsskifte, der skulle have medført en udskiftning på formands- og næstformandsposten. Et flertal i bestyrelsen afgjorde herefter, at Malou Louise Aamund og Niels Smedegaard skulle udtræde af bestyrelsen. Helle Østergaard Kristiansen nedlagde selv sit mandat.

I en efterfølgende meddelelse har DSV oplyst, at udskiftningen skyldes et behov for mere international erfaring.

- Bestyrelsen har vurderet, at der vil være behov for kandidater med international erfaring og kompetence. Derfor stiller Marie-Louise Aamund og Niels Smedegaard ikke op til genvalg på den ordinære generalforsamling den 20. marts 2025. Helle Østergaard Kristiansen har meddelt bestyrelsen, at hun ikke stiller op til genvalg, skrev DSV i en meddelelse 13. december.

DSV har også intention om at nominere topchef for Schenker, Jochen Thewes, til bestyrelsen, når DSV´s køb af Schenker går igennem. Thewes vil dog først blive indstillet til valg senere på en ekstraordinær generalforsamling.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her