06. jun. 2024 kl. 14:38
120 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB sænker renten: Festen udebliver

Der er langt fra fest på finansmarkederne, selv om Den Europæiske Centralbank torsdag ganske som ventet har sænket sine toneangivende rentesatser for første gang siden september 2019.

Indskudsrenten er sænket 25 basispoint til 3,75 pct., men dels havde økonomer forudset skridtet, dels er centralbanken forsigtig med at varsle nye sænkninger.

Det skyldes, at banken reagerer på, at inflationen har vist sig mere klæbrig end forudset.

- ECB reagerer på nøgletallene ved at formulere sig mindre selvsikkert omkring udviklingen i inflationen og samtidig løfter de deres prognose for inflationen over de kommende år.

- Her bør man dog hæfte sig ved, at ECB stadig forventer de kan ramme målsætningen på 2 procent. Men altså fortsat først i 2026, vurderer cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar.

Den tiårige danske rente er steget til 2,55 pct. fra 2,52 pct. inden nøgletallene. Euro er styrket til 1,0892 dollar fra 1,0867 dollar, og endelig er fremgangen på det danske aktiemarked skrumpet.

C25 ligger dog stadig 1,8 pct. højere 2010,57 mod et niveau på 2017 inden rentemeddelelsen.



ECB venter nu en inflationen på 2,5 pct. i år., 2,2 pct. næste år og 1,9 pct. i 2026. I marts ventede ECB, at den samlede inflation ville blive 2,3 pct. i år og 2,0 pct. næste år.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her