10. feb. 2025 kl. 11:29
163 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok

Indførelsen af de varslede toldsatser fra USA´s præsident, Donald Trump, vil udløse et globalt "udbudschok" og fundamentalt påvirke den globale økonomiske vækst.

Det vurderer den spanske vicechef i Den Europæiske Centralbank, ECB, Luis de Guindos, som samtidig ser, at indvirkningen på den europæiske inflation er mere uklar.

- Udover de geopolitiske risici mener jeg, at den nye amerikanske regerings politik naturligvis skaber en situation med stor usikkerhed, siger Luis de Guindos til det spanske medie TVE ifølge Reuters.

- Indvirkningen på inflationen er meget mindre klar (...) for hvis den økonomiske aktivitet falder, vil det straks dæmpe udviklingen i inflationsspændingerne, siger ECB-vicechefen videre og påpeger, at ECB nærmer sig inflationsmålsætningen på 2 pct.

Seneste handelsoptrapning fra Donald Trump lyder på 25 pct. told på al stål- og aluminiumsimport til USA.

Ifølge Luis de Guindos er det afgørende at undgå en handelskrig med USA, og at Europa derfor bør være forsigtig i reaktionen på amerikansk told.

- Nogle gange ender de første udmeldinger ikke med at blive til noget (...) derfor skal man have en forsigtig og intelligent tilgang, siger han.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her