04. sep. 2024 kl. 11:07
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Cipollone ser risiko for overgjort restriktiv penge...

Den Europæiske Centralbank, ECB, bør overveje sin pengepolitik for ikke at skade økonomien i Europa unødigt.

Det siger Piero Cipollone, der er direktionsmedlem i centralbanken, til avisen Le Monde ifølge Bloomberg News.

Han fortæller videre til avisen, at "der er en reel risiko for, at vores tilgang kan blive for restriktiv".

- Vi må sikre, at inflationen bevæger sig mod vores mål uden at holde økonomien unødigt tilbage, fordi vi desperat har brug for investeringer og vækst i Europa, lyder det videre.

- Enhver forsinkelse på det område sætter os i en ufordelagtigt position.

Kommentarerne til Le Monde kommer forud for ECB´s rentemøde i næste uge. Her er det klart forventet, at renten vil blive sænket for anden gang i år til en indskudsrente på 3,5 pct.

- Dataene bekræfter indtil videre vores retning, og jeg håber, at de vil tillade os at være mindre restriktive, siger Piero Cipollone ifølge Bloomberg News.

Også den lettiske centralbankchef og styrerådsmedlem i ECB, Martins Kazaks, er for en rentesænkning i næste uge, da "den største del af inflationsproblemet er blevet løst".

- Diskussionen er nu kun omkring hvor hurtigt og hvor kraftigt, siger han om de kommende rentenedsættelser til Latvian TV ifølge Bloomberg News.

Selv med en rentesænkning ved rentemødet i næste uge vil pengepolitikken i Europa være restriktiv, er holdningen hos den græske centralbankchef Yannis Stournaras.

ECB har et mål om en inflation på 2 pct. I august lå inflationen på 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her