18. feb. 2025 kl. 13:00
74 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´S Holzmann: Rentenedsættelser kan ikke erstatte sund ...

Den Europæiske Centralbanks rentenedsættelser kan ikke erstatte sund økonomisk politik. Det er meldingen fra Robert Holzmann, det østrigske medlem af ECB´s Styrelsesråd.

Han peger på, at bankens job ikke er påvirke økonomien, men at sørge for prisstabilitet. Holzmann opfordrer derfor til, at politikerne følger en klar strategi, både når det kommer til økonomisk politik og forbrug.

Om renten skal sænkes igen til marts, vil afhænge af de økonomiske data, siger Holzmann, der dermed læner sig op ad bankens officielle udmelding.

Han peger dog samtidig på, at rentebeslutningerne er blevet vanskeligere at træffe, i takt med at renten nærmer sig det neutrale niveau, der hverken accelererer eller dæmper den økonomiske vækst.

ECB sænkede i slutningen af januar sin toneangivende indskudsrente med 25 basispoint til 2,75 pct. og ventes ifølge swapmarkedet at sænke renten igen til marts til 2,50 pct. Får markedet ret, bliver det sjette rentenedsættelse på stribe.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her