28. dec. 2023 kl. 10:54
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Holzmann vil ikke garantere rentenedsættelser næste år

Der er ingen garanti for, at Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten næste år. Sådan lyder meldingen fra Østrigs centralbankchef, Robert Holzmann, torsdag i en meddelelse fra centralbanken ifølge Bloomberg News.

- Normaliseringen af pengepolitikken viser allerede effekt på inflationen, som aftager, men det er fortsat alt for tidligt at spekulere i rentenedsættelser, lyder det blandt andet fra Holzmann, der også sidder med i ECB´s rentekomité.

Vurderingen kommer, efter at ECB på sine to seneste møder i december og oktober har fastholdt renterne, men undladt at forholde sig til markedets forventninger om, at 2024 vil byde på indtil flere rentenedsættelser.

Budskabet fra ECB-chef, Christine Lagarde, var oven på det sidste rentemøde, at banken endnu ikke har taget hul på drøftelserne af en rentenedsættelse.

Samtidig er signalet, at renten skal fastholdes i et stykke tid på et højt niveau, eller plateau, efter ti renteforhøjelser på stribe fra juli 2022 og frem til september 2023 for at få bugt med den tårnhøje inflation.

- Selv om ECB er forbi en periode uden fortilfælde med en serie på ti renteforhøjelser i træk, er der heller ikke i 2024 nogen garanti for rentenedsættelser, lyder det fra Holzmann i meddelelsen fra den østrigske centralbank.

Holzmann venter, at inflationen i eurozonen vil nå ECB´s målsætning på 2 pct. i løbet af de næste to år.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her