07. mar. 2025 kl. 17:59
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i a...

Den Europæiske Centralbank, ECB, bør holde alle muligheder åbne, når det pengepolitiske råd sætter sig sammen til næste møde i april.

Det siger det lettiske ECB-medlem Martins Kazaks ifølge Bloomberg News.

ECB-medlemmet fremhæver mulige "geopolitiske chok", som både er svære at forudsige, og som kan få indvirkning på udsigterne for den europæiske økonomi.

- Vi må se, hvad der sker med alle disse eksterne chok og risici. Lad os have et åbent sind. Det er umuligt at foregribe beslutningen i april, for vi er nødt til at se, hvordan de alternative scenarier eller chok kommer til at se ud, siger Martins Kazaks i et interview.

Martins Kazaks´ udmelding flugter med den franske kollega Francois Villeroys udtalelser tidligere fredag. Her lød det, at ECB "er nødt til at være klar til at handle og reagere hurtigt midt i enorme usikkerheder" ifølge Bloomberg News.

Torsdag sænkede ECB den europæiske indskudsrente med 25 basispoint til 2,50 pct. Det var sjette gang i træk, at renten sænkes.

Det næste pengepolitiske møde i centralbanken afsluttes den 17. april.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her