14. jun. 2024 kl. 16:33
143 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil vær...

Den Europæiske Centralbank, ECB, er overbevist om, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning.

Alligevel vil vejen mod disinflation i eurozonen vil være brolagt med bump i de kommende måneder, før inflationen når målet i Den Europæiske Centralbank, ECB, på 2 pct. om året.

Det er budskabet fra ECB-chef, Christine Lagarde, der har talt foran pressen i Dubrovnik, Kroatien, ifølge Bloomberg News.

Netop den udvikling var sidste uge årsag til, at ECB kunne sænke sin rente for første gang i fem år. Det markerede samtidig starten på en ventet lempelsescyklus i eurozonen. Indskudsrenten blev sænket med 25 basispoint til 3,75 pct.

- Vi har stadig masser af udfordringer, men jeg tror virkelig, at vi nu bevæger os mod en disinflationær retning, der vil have små bump her og der - hvad vi kalder bump på vejen, siger Christine Lagarde ifølge Bloomberg News.

- Men det er afgjort en nedadgående retning, fastslår ECB-chefen.

Selv om inflationen i eurozonen efter centralbankchefens eget udsagn går i den rette retning, har ECB været tøvende med at love, hvornår næste rentenedsættelse vil blive.

ECB´s egen model indregner, at inflationen vil nå 2 pct. i fjerde kvartal af 2025. Om fremskrivningen siger Christine Lagarde, at "med mindre vi oplever et større chok, eller hvis nedadgående risici materialiserer sig i de kommende måneder, vil det være retningen".

Holdningen blandt ECB´s rådsmedlemmer er blandede. Tidligere fredag har den portugisiske centralbankchef, Mario Centeno, ifølge Bloomberg News talt for nye lempelser, mens slovenske Bostjan Vasle har sagt, at renterne ikke kan sænkes i samme tempo, som de blev hævet.

ECB hævede første gang sin rente i den nu forgangne stramningscyklus 27. juli 2022. Dengang blev renten hævet fra minus 0,5 pct. til 0 pct., og 20. september 2023 blev renten løftet til 4,0 pct. - en samlet renteforhøjelse på 450 basispoint over en periode på 14 måneder.

Markedet indregner ifølge handel med rentefutures næste - og årets sidste - rentenedsættelse i november.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her