26. jan. 2024 kl. 10:07
129 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Müller ser fortsat for høj lønvækst og inflation

Madis Müller, der er chef for den estiske centralbank og medlem af Styrelsesrådet hos Den Europæiske Centralbank (ECB), vurderer, at det fortsat er for tidligt at tale om rentenedsættelser fra banken.

Det fortæller han fredag ifølge Bloomberg News.

Ifølge Madis Müller er både lønvæksten og kerneinflationen fortsat for høj til at tale om lempelser er på sin plads.

Der er nemlig i Styrelsesrådet fortsat for lidt tro på, at inflationen faktisk er endegyldigt besejret, lyder det fra det estiske medlem.

Torsdag fastholdt ECB sine ledende rentesatser. Dermed er indlånsrenten fortsat på rekordhøje 4,00 pct.

- Styrelsesrådet er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. På grundlag af sin aktuelle vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB´s officielle renter ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til dette mål, skrev ECB torsdag i en meddelelse om rentebeslutningen.

- Styrelsesrådets fremtidige beslutninger vil sikre, at dets officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt, hed det videre.



.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her