15. jan. 2024 kl. 15:20
136 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Nagel ser den første rentenedsættelse vente til som...

Sommeren kan være et passende tidspunkt for at begynde at overveje at sænke renterne.

Det er meldingen fra ECB-medlem og chef for den tyske centralbank, Joachim Nagel, i et interview med Bloomberg News ved World Economic Forum-topmødet i Davos, Schweiz.

- Måske kan vi vente på sommerferien eller et eller andet, men jeg ønsker ikke at spekulere, siger Bundebank-chefen, der fremhæver, at ECB´s beslutningstagere vil forblive dataafhængige.

- Jeg synes, det er for tidligt at tale om rentenedsættelser, fortsætter han.

ECB-topchef Christine Lagarde har sagt, at rentenedsættelser vil begynde, når centralbankens beslutningstagere er overbeviste om, at inflationen er på vej tilbage til målet på 2 pct. - noget Nagel omfavner.

Ifølge Bloomberg News betyder det, at man venter på afgørende nøgletal for lønningerne, der sandsynligvis først ventes til maj, hvilket gør juni til det tidligste tidspunkt for en rentenedsættelse.

Det er markedet dog uenig i, da handlerne i øjeblikket satser på seks rentesænkninger af hvert et kvart point i løbet af i år startende i april.



- Markederne er fra tid til anden optimistiske. Nogle gange er de alt for optimistiske, siger Nagel mandag i Davos.



- Jeg har en anden opfattelse, udtaler Joachim Nagel mandag i Davos.







.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her