19. sep. 2023 kl. 13:01
143 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB´s Villeroy vil holde renten på 4 pct. så længe det er...

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fastholde renten på 4 pct., så længe det er nødvendigt for at presse inflationen ned.

Det sagde ECB-bestyrelsesmedlem Francois Villeroy de Galhau til den franske tv-station BFM TV tirsdag, og udmeldingen indikerer ifølge Bloomberg News, at han ikke går ind for fremtidige rentestigninger på nuværende tidspunkt.

- Vi har den rigtige dosis, men vi er nødt til at tage medicinen i tilstrækkelig lang tid, hvis vi vil se en opbremsning i inflationen, sagde Francois Villeroy de Galhau.

Udmeldingen kommer efter ECB´s rentemøde i sidste uge, hvor centralbanken hævede renten for 10. gang i streg.

Kort efter Francois Villeroy de Galhaus tale udkom den endelige opgørelse for europæiske forbrugerpriser i august. Her viste de reviderede tal, at priserne steg en smule mindre end ventet og endte på 5,2 pct. mod estimatet på 5,3 pct.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her