Eksperter om Trumps nye toldtrusler: Slå koldt vand i blodet

Truslerne om ny told fra USA spreder mandag ængstelighed på de globale aktiemarkeder.

Men selv om truslen om højere told skaber usikkerhed, er rådet entydigt fra økonomer og strateger: Forhold dig i ro.

USA's præsident, Donald Trump, har i weekenden varslet en told på 10 pct. på flere europæiske lande, der har sendt tropper til Grønland.

Her indtager Danmark en kedelig og noget ufrivillig hovedrolle, da konflikten fortsat omhandler USA's krav om at overtage Grønland af nationale sikkerhedshensyn. En afhændelse, som både Danmark og Grønland begge har erklæret sig uinteresseret i.

I et længere opslag på Truth Social kritiserer præsidenten Danmark og EU-landene, der ifølge Donald Trump er blevet "subsidieret" af USA, hvorfor Danmark med præsidentens ord bør "give tilbage til USA".

Heri nævner præsidenten også, at Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland alle har sendt tropper til Grønland af "ukendte årsager", hvilket bringer verdensfreden i fare.

- Derfor er det afgørende for at beskytte global fred og sikkerhed, at stærke tiltag må indføres, så den potentielt farlige situation afsluttes hurtigt og utvivlsomt. Fra 1. februar 2026 vil ovenstående lande blive pålagt 10 pct. ekstra told på alle varer, der sendes til USA. Fra 1. juni vil tolden stige til 25 pct. Tolden vil være gældende, indtil der nås en aftale om den komplette og totale afhændelse af Grønland, skriver Donald Trump lørdag på Truth Social.

Mandag morgen er reaktionen tydelig på finansmarkederne. Herhjemme falder blandt andet futuren for det tyske DAX-indeks med 1,1 pct., og i USA, hvis aktiemarkeder først åbner tirsdag, er der lagt op til fald i niveauet 0,7-1,1 pct.

DEJA VU

Selv om der er lagt op til en svær dag på aktiemarkederne, er rådet fra flere at holde sig i ro.

I Saxo Bank skriver investeringsstrateg Oskar Bernhardtsen, at det ikke er sikkert, "at det ender så galt", og i Sydbank finder cheføkonom Søren Kristensen det mere sandsynligt, at et mildere scenarie udspiller sig.

- Som dansk investor kan man ikke undgå at frygte børsåbningen mandag morgen. Umiddelbart sidder man med en følelse af deja vu til "liberation day" sidste år, hvor handelskrig og toldtrusler igen kan komme til at påvirke aktiemarkedet, skriver Oskar Bernhardtsen.

Præsident Donald Trump indførte 2. april sidste år på sin såkaldte "liberation day" omfattende toldsatser mod omverdenen, der indledningsvist gav store skvulp på aktiemarkedet. Svækkelserne er siden gået i sig selv, bemærker investeringsstrategen, men medgiver, at der i de kommende dage kan komme store udsving på det danske aktiemarked.

Men det er mere indviklet end som så, påpeger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen. Blandt de store danske eksportører til USA er Novo Nordisk, der i november fik tre års toldfrihed i USA mod en sænkning af priserne.

- Derfor bør den realøkonomiske effekt her og nu være endog meget lille. Spørgsmålet er naturligvis, om man kan regne med de aftaler, som er indgået?, skriver Per Hansen.

FOKUS PÅ MIDTVEJSVALGET

I Sydbank beskrives USA som "noget nær den værste bølle at komme på kant med i skolegården", og selv om toldtruslerne kan være en forsmag på andre pressionsmidler fra USA, kommer det dog næppe så vidt.

Cheføkonom Søren Kristensen påpeger blandt andet, at et angreb mod den danske krone er et muligt, om end usandsynligt, våben i præsidentens arsenal. Andre muligheder tæller sanktioner for at mindske eller blokere for danske virksomheder i USA, hvilket i så fald kan føre til en recession.

- Den gode nyhed er imidlertid, at det næppe kommer så vidt, beroliger Søren Kristensen.

- Her høster Danmark fordele af at være med i EU, hvilket betyder, at et modsvar kan blive mere potent. Det vil derfor også gøre ondt på amerikansk økonomi, hvis man for alvor krydser klinger.

Højere told på europæiske varer gør også livet dyrere for de amerikanske forbrugere, og det kan udfordre republikanerne frem mod midtvejsvalget senere i år, påpeger cheføkonomen. Skulle republikanerne miste magten i begge kamre i Kongressen, kan det betyde et farvel til de præsidentielle dekreter, der indtil nu har muliggjort præsidentens toldpolitik.

Det er dog muligt, at toldpolitikken kan blive ramt af benspænd inden da. Den amerikanske Højesteret er ved at behandle lovligheden af præsidentens politik, hvilket kan ugyldiggøre grundlaget for tolden.

.\\˙ MarketWire