10. dec. 2024 kl. 10:19
136 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Embla Medical/Intron: Indleder dækning med "køb" - NY

Embla Medical, der tidligere var kendt under navnet Össur, har fået indledt sin dækning med anbefalingen "køb" af finanshuset Intron Health, der ser flere kursdrivere for proteseselskabet.

Analytiker Naresh Chouhan ser mulighed for, at omsætningen kan vokse med et gennemsnit på 7 pct. om året i perioden 2024-29, skriver Bloomberg News.

En nylig Medicare-politik, der udvider dækningen for avancerede bioniske knæ og fødder til K2-patienter, ventes ifølge analytikeren at tilføje mindst 4 pct. til omsætningen i 2029.

De klare muligheder ligger ifølge Intron i et igangværende skifte til avancerede proteseløsninger, bionics, der har en højere margin, det begyndende marked for neuroorthotics, der er rettet mod svækkelser forbundet med neurologiske lidelser, samt en ekspansion inden for proteser på emerging markets.



En strategisk konsolidering af Emblas Orthotic og Prosthetic klinikker og en målrettet omkostningsoptimering bør ifølge Intron bidrage til at øge den justerede EBITDA. mar 2024gin med 300 basispoint til 23,1 pct. i 2029.

Kursmålet for det islandske proteseselskab sættes i samme ombæring til 56 kr., hvilket er knap 52 pct. over mandagens lukkekurs i 36,90 kr., der kom efter en fremgang på 2,5 pct. på dagen.

Mandag løftede Nordea sit kursmål for aktien til 43,20 kr. fra 41 kr.

Tirsdag formiddag ligger Embla-aktien med et plus på 2,2 pct. i 37,70 kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her