04. jan. 2024 kl. 06:34
44 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Endnu et stort amerikansk offshore-projekt annulleres - GENT

Equinor og BP har indgået en aftale med myndighederne i New York om at droppe udviklingen af havvind-projektet Empire Wind 2 på 1,2 gigawatt, GW.

Det skriver Recharge News.

Joint venturet mellem de to europæiske olieselskaber har indgået aftalen med New York Energy Research and Development Authority, Nyresda, på baggrund af de ændrede økonomiske forhold med højere priser, renter og forsyningsvanskeligheder.

Projektet ventes dog omstillet i et sådan omfang, at de to udviklere vil kunne indgive et ændret bud i en ny og fjerde budrunde i New York.

- Kommerciel levedygtighed er afgørende for ambitiøse projekter af denne størrelse og omfang. Beslutningen om Empire Wind 2 giver mulighed for at nulstille og udvikle et stærkere og mere robust projekt fremadrettet, udtaler Molly Morris, chef for Equinor Renewables Americas.

Equinor og BP udvikler også Empire Wind 1 og Beacon Wind på henholdsvis 816 megawatt, MW, og 1,2 gigawatt i delstaten New York.

De to udviklere havde søgt højere elsalgspriser på henholdsvis 35 og 66 pct. for de to Empire-projekter, men ligesom Ørsted og Eversource fik nej på en tilsvarende forespørgsel for deres Sunrise Wind, var der ingen hjælp at hente.

Empire Wind er til trods for det stadig i støbeskeen, skriver Recharge News.

Link til original artikel (abonnement): https://www.rechargenews.com/wind/equinor-bp-end-new-york-offshore-wind-power-deal-to-seek-reset-for-giant-project/2-1-1578514?

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her