12. sep. 2025 kl. 11:49
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Et år er gået uden rekord til det danske eliteindeks

Novo Nordisks og Ørsteds markante fald fra tinderne har lagt stort pres på det danske aktiemarked, så investorerne nu må se tilbage på et helt år uden rekorder til eliteindekset, C25.

Toppunktet blev nået den 13. september sidste år i 2039,66, og etårsdagen rundes altså i morgen, lørdag.

- Først var det Novo Nordisk, der oplevede sin værste uge nogensinde. Så blev det Ørsted, der faldt med knap 30 pct. oven på regnskabet og lukkede i laveste kurs nogensinde. Senere blev det Pandora, der dykkede med over 15 pct. også oven på et skuffende regnskab, opsummerer Natalia Setlak, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, udviklingen hen over sommeren.

Med et niveau på 1658,08 fredag middag har C25-indekset nu 23 pct. op til sin top og er slået fire år tilbage, da indekset var på samme niveau helt tilbage i starten af 2021.

Samtidig sætter de amerikanske aktier nærmest dagligt rekord.

EN FALMENDE STJERNE

Det danske marked har ifølge Natalia Setlak tidligere været en stjerne på investeringshimlen.

Men det efterhånden et stykke tid siden.

- Kun en håndfuld danske aktier har formået at holde trit med det globale rally, og bag tallene gemmer sig en barsk virkelighed: det er ikke kun Novo Nordisks seneste kursfald, der har trukket markedet ned – der er også en lang række andre aktier, som heller ikke har fulgt med den positive udvikling på det globale aktiemarked, konstaterer Natalia Setlak.

Hun peger på, at hele ti C25-selskaber har givet negativt afkast det seneste års tid. Det gælder Ambu, Carlsberg, Coloplast, Demant, Genmab, GN, Novo Nordisk, Pandora, Vestas og Ørsted.

Og da danske investorer har en stor overvægt af danske aktier i porteføljen, så har nedturen også kostet på afkastet.

Arbejdernes Landsbank aner dog lys forude, og ser den nuværende værdiansættelse af danske aktier som attraktiv, men opfordrer til at overveje, om danske aktier vægter for tungt i aktieporteføljen.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her