09. jul. 2025 kl. 07:10
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

EU må tage til takke med højere amerikanske toldsatser en...

En handelsaftale mellem USA og EU nærmer sig, og den vil formentlig stille EU dårligere end Storbritannien, skriver Financial Times på baggrund af samtaler med anonyme kilder.

Ifølge oplysningerne er EU klar til at underskrive en midlertidig rammeaftale, der fastsætter toldsatserne på 10 pct., hvilket svarer til den basistold, som Storbritannien allerede er gået ind på i sin rammeaftale.

Men EU venter ikke at opnå samme adgang til det amerikanske marked som briterne, når det kommer til stål, biler og andre produkter, der er underlagt USA´s sektorspecifikke ret høje toldsatser.

Desuden kræver USA´s præsident, Donald Trump, ifølge Financial Times´ kilder, at EU´s landbrugsvarer pålægges en told på 17 pct.

Samtalerne mellem USA og EU fortsætter, men begge sider venter ifølge finansavisen en aftale senere denne uge.

Trump har dog tirsdag aften truet med at sende EU et af sine toldbreve, der dikterer toldsatserne. Brevet kan sandsynligvis komme i løbet af to dage, var meldingen.

Uden en aftale vil tolden blive på enten 20 pct. eller 50 pct. fra den 1. august, skriver Financial Times. En diplomatkilde hævder derfor, at det er en succes at reducere satsen til 10 pct.

Link til originalartikel: https://www.ft.com/content/309da423-5c85-4697-9a82-c2dc1343250b





.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her