01. maj 2025 kl. 06:34
41 visninger

EU vil fremlægge handelsforslag til USA i næste uge - GENT

EU planlægger i næste uge at oversende et forslag om at sænke handelsbarrierer, øge investeringerne i USA og samarbejde om globale udfordringer, herunder Kinas overkapacitet inden for produktion af stål.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder.

Pakken med forslag er tiltænkt som en kickstart af kommende handelsforhandlinger, og den indeholder også tilbud om at købe mere flydende naturgas og teknologier fra USA.

Forslaget kan dog stadig ændre sig, da EU-kommissionen fortsat fører dialog med de individuelle medlemslande af EU.

Kommissionen arbejder sideløbende videre med planer om at indføre told på amerikanske varer, som svar på amerikansk nyindført told, såfremt forhandlingerne ikke giver resultater.

EU udskød tidligere i 90 dage sit toldsvar, efter at den amerikanske præsident indførte told på 25 pct. på stål og aluminium, fordi Donald Trump valgte at tilsvarende udskyde såkaldt gengældelsestold på EU´s medlemslande.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her