Den fransk/italienske bilkoncern Stellantis kører frem onsdag middag på nye standarder for brændstofeffektivitet i USA.
Også buketten af europæiske våbenaktier er i søgelyset, efter at USA og Rusland ikke er kommet en fred nærmere i Ukraine.
Samlet ligger det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 med et plus i middagshandlen på 0,2 pct.
Onsdag er fokus på de amerikanske private beskæftigelsestal for november, som kan give mere klarhed om arbejdsmarkedets tilstand. Svage data og dueagtige udtalelser fra nogle medlemmer af Federal Reserve har forøget forventningerne om en rentenedsættelse i december, og det var blandt andet det, der sendte markederne op i sidste måned.
- Markederne bør se det som betryggende, fordi rentenedsættelser fra Federal Rerserve er en vigtig del af den positive fortælling for næste år... det bliver den vigtigste katalysator, siger Kiran Ganesh fra UBS Global Wealth Management til Reuters.
BILKONCERN I HOPLA
Stellantis, der blandt står bag Maserati, Opel og Fiat, stiger 8,1 pct. til 9,87 euro, efter at analytiker Patrick Hummel fra UBS vurderer, at 2026 bliver et såkaldt "comeback" år for Stellantis, skriver Bloomberg News.
Det Hvide Hus har offentliggjort nye lempeligeres standarder for brændstofeffektivitet i USA, og derfor venter UBS også, at de nye standarder vil føre til, at Stellantis genvinder markedsandele i USA.
Patrick Hummel siger nu "køb" i stedet for "hold" og opjusterer kursmålet til 12 euro fra 8,30 euro.
MINUS FRED LIG PLUS TIL KRIGSAKTIER
Den enes død, den andens brød passer onsdag på kurven af forsvarsaktier i Europa. Rusland og USA nåede ikke til enighed om en mulig fredsaftale for at afslutte krigen i Ukraine efter et 4-5 timer langt møde mellem præsident Vladimir Putin og Donald Trumps øverste udsendinge onsdag, hvilket øger usikkerheden om, hvornår en våbenhvile vil blive realiseret.
Aktierne i tyske Rheinmetall og Renk løftes henholdsvis 1,6 og 1,2 pct., mens italienske Leonardo stiger med 1,2 pct.
På den mere fredelige bane stiger Inditex 9,2 pct., efter at den spanske Zara-ejer har leveret et stærkt regnskab med en acceleration af salget i november.
Det understreger virksomhedens modstandsdygtighed over for den svækkede forbrugerstemning, der rammer de fleste modetøjsforhandlere, skriver Bloomberg News.
Salget hos verdens største børsnoterede tøjforhandler steg - eksklusive valutakurseffekter - med 10,6 pct. i de fire uger frem til 1. december, fremgår det af onsdagens regnskab for det forskudte tredje kvartal.
.\\˙ MarketWire