27. feb. 2025 kl. 13:20
200 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa: Rolls-Royce øverst i marked punkteret af Trumps t...

Aktien i den britiske producent af flymotorer Rolls-Royce imponerer torsdag i toppen af det europæiske aktiemarked, der generelt hænger med næbet efter at USA´s præsident, Donald Trump, igen har varslet told rettet mod Europa og især den europæiske bilindustri.

Ved middagstid torsdag ligger det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,3 pct. trukket grundigt ned af et fald på 3,2 pct. i underindekset bilaktier.

Tungsindigheden rammer i særlig grad det tyske aktiemarked, hvor DAX-indekset falder 0,6 pct., mens CAC 40 indekset i Paris klarer sig med et minus på 0,2 pct., og FTSE 200-indekset i London løftes 0,4 pct.

På selskabsniveau ses torsdag middag fald for de store bilaktier som fransk-italienske Stellantis med blandt andet Peugeot, Citroen, Opel og Fiat på 3,2 pct. Og i den tyske bilindustri er BMW ramt med et minus på 2,8 pct., mens VW falder 1,3 pct. Ferrari falder 1,9 pct.

OGSÅ FALD I TEKNOLOGI

Også regnskabet fra den amerikanske chipgigant Nvidia, som blev offentliggjort onsdag aften efter amerikansk børslukketid, giver torsdag inspiration til de europæiske handlere. Nvidias regnskab imponerede ikke synderlig, og i Europa falder chipproducenten STMicroelectronics 2,2 pct., mens chipudstyrsproducenterne ASMI og BESI falder henholdsvis 0,4 pct. og 2,7 pct.

Dybest i Stoxx 600-indekset falder portugisiske EDP Renovaveis 13,6 pct. Energiproducenten varsler nedskæring af investeringerne de næste par år med 22 pct. Alantra Equities har nedgraderet sin anbefaling af aktien til "neutral", og Citi har beklager manglen på tiltag i selskabet. Men Oddo har i det mindste hævet sin anbefaling til "outperform".

Øverst i indekset stiger Rolls-Royce 17,4, som endnu engang har overrasket med en bedre end ventet indtjeningsudvikling samt en opløftende prognose.

.\\˙ MarketWire





Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her